HVAD BETYDER NORMALVÆGTIG?

“Normalvægtig” betyder IKKE:
– Sund
– Rigtig
… eller normal.

Sund:
Du kan ikke aflæse din sundhed på BMI-skalaen.
WHAT?????
HVA´?????
HVAFFORENFISK????
Nope.
Du kan være slank og usund, og du kan være tyk og sund (og vice versa), det afgøres af livsstil, genetik, økonomi, selvopfattelse osv.

Rigtig:
BMI siger ikke noget om rigtig og forkert.
Du er rigtig, uanset hvor helvede du ligger på den lorteskala.
Det er et faktum uanset, hvad du føler.

Normal:
Det er næsten det sjoveste (eller dummeste). “Normalvægtig” betyder ikke, at du er normal.
Normal betyder jo, hvad der er FLEST af, og der er flest mennesker i kategorien “overvægt”.
Så hvis du er overvægtig, er du normal.

Hvorfor fanden bruges BMI så verden over?
Fordi mennesker godt kan lide at gøre ting simple, uanset hvor komplekse de er.
Skalaen er lavet til at inddele hele befolkninger i grupper, ligesom man fx kunne gøre med øjenfarve for at se, om der er sammenhæng mellem vægt og andet (fx sygdomme).
Det er IKKE lavet til individmåling, og det er hamrende uheldigt, at det bliver brugt sådan.

Selvfølgelig er der er noget galt, hvis man ligger i enderne og har en BMI på 12 eller 50, men mon ikke man godt vidste det uden et tal?

Vi kan ikke få hele verden til at stoppe med at bruge BMI som måleredskab, men du kan stoppe med at bruge den til at slå dig selv i hovedet og synes, at du BURDE ligge et bestemt sted.
Er det ikke på tide?? 🤯

Ps. Lad nu være med at læse det som at jeg skriver, at det er forkert eller usundt at være normalvægtig. Please.

GIVER MERE FEDT EN HØJERE FEDTFORBRÆNDING?

Svaret er ja. Men! En højere fedtforbrænding har praktisk talt INTET med vægttab at gøre.

“Whaaaaat??”

Ja, I know.

Det lyder da ellers som en klokkeklar logik:

En højere FEDTforbrænding må da forbrænde dellerne på kroppen hurtigere??

Desværre 😔

Jeg er ked af at være den dumme kælling endnu engang.

Og jeg forstår 180% det brændende ønske om at finde nogle nemmere måder, smutveje, effektiviseringsstrategier osv., når det kommer til vægttab, for ellers virker det fuldstændig umuligt.

Og hold nu kæft hvor står der mange mennesker klar med forklaringer, der både lyder logiske og kloge.

Så bliver det VIRKELIG svært ikke at gå den vej.

Men det er et problem, at der bliver sagt forkerte ting.

Fx har det med fedtforbrænding gjort, at mange tror på, at man kan tabe sig selv om man er i kalorieOVERskud (igen: Jeg forstår VIRKELIG godt, hvorfor det så er fristende at gå den vej!).

Jeg har hørt om mennesker, der desperat skriver i lchf-grupperne: “Jeg spiser enormt meget fedt og alligevel tager jeg på!!

“Hvad gør jeg forkert?? 🤯”

Og hvad mon svaret er?

– “Spis endnu mere fedt”.

😫

At tabe sig i kalorieoverskud er fysisk umuligt.

Jeg har fundet ud af, at det er en hvepserede, jeg her stikker hånden i, men det gør det bare endnu mere vigtigt at få styr på.


Det ér virkelig et problem, for det gør at mange fejler i deres forsøg på at tabe sig OG alt det lort der følger med af dårlig samvittighed og utilstrækkelighed er IKKE til at spøge med!

ER OVERVÆGT USUNDT?

Vi har altid fået tudet ørene fulde med, at overvægt er usundt.

Og at overvægt bestemmes af BMI, så hvis du er på 25 eller derover, så er du usund 🤯

Og ja, det kan da godt se sådan ud, for hvis man kigger på forskningen, så kan man se, at der er mange af dem, der udvikler sygdomme og dør for tidligt, som er overvægtige.

Men!

Hvad hvis man ryger og er overvægtig? Eller er inaktiv og overvægtig? Eller spiser usundt og er overvægtig? Eller drikker meget og er overvægtig? Eller er stresset og overvægtig?

Hvordan ved man så, om den øgede risiko for sygdomme kommer af overvægten eller af rygningen/inaktiviteten/alkoholen osv.?

Dét er desværre noget, der er glemt at blive korrigeret for, inden det blev almen “viden”.

For hvis man gør det, så ser resultatet rimelig anderledes ud, nemlig at hvis der er usundhedseffekt af overvægt, så kan det fjerne et-hundrede-procent ved at komme i god form.

Dét er for mange væsentligt lettere og mere handlingsorienteret end at tabe sig (som jo er en masse ikke-handlinger).

Så: Man kan ikke se hvor sunde mennesker er på deres BMI.

Og en sidste ting: Man har faktisk ikke pligt til at være sund. Så selv hvis man er usund, så giver det ALDRIG andre mennesker ret til at udskamme.
Usundheds-udskamning i sundhedens navn er et paradoks – at få at vide at man er forkert har aldrig gjort nogen sundere.

KETO OG LOW CARB – godt til vægttab?

Jeg er ked af at være den, der kommer med dårlige nyheder.
Men nogen må jo!

Kostprincipper og kure med lidt eller ingen kulhydrat er meget populære.
De fleste oplever, at kiloene rasler af nærmest med det samme, og når man først har set det på vægten og mærket det på tøjet, så er der ikke nogen idioter, der skal komme og fortælle, at det ikke virker!
Jeg forstår det godt.

Men der er et stort problem.
Noget som badevægten ikke fortæller dig, noget der ikke bliver advaret om:
Kiloene der rasler af er ikke fedt – det er væske (op til 6 kilo).

“Øh er det ikke fuldstændig ligegyldigt? Jeg vejer mindre, kan bedre lide min krop og er glad og topmotiveret, for nu sker der endelig noget – det kan du simpelthen ikke påstå er skidt”.

Det er så skide irriterende med væske, at det kommer kommer tilbage, SÅ SNART du spiser kulhydrat igen.
Som i LYNhurtigt.
Så kan du stå i den situation, hvor du har to beviser på, at kulhydrat feder (du tabte dig ved at undgå det, og du tog på, så snart du spiste det).

“Hvis jeg bare lader være med at spise kulhydrat resten af livet, så duer det jo fint til vægttab?”

Altså ja, det stemmer.
Men at undgå kulhydrat er MEGET restriktivt og dermed svært at holde.
Der er SÅ mange ting, du så ikke kan spise. Alle måltider skal nyopfindes, og det er umuligt at være gæst, at spise ude osv.
Bevares, hvis du ikke har job, familie eller andre ting, der koster det meste af din energi, så kan det godt være, at du kan planlægge dig ud af det.

Men så er der den mentale del:
Når noget bliver forbudt, så får det en magi, der til sidst tager magten.
Du ender med at spise det uden, at det var et bevidst valg, bebrejde dig selv for det,´og bebrejde dig endnu mere, når du ser vægten, og starte en ond spiral af overspisning (det er i hvert fald historien for m-a-n-g-e).

Det kan godt virke som om, at jeg dømmer dig for at vælge det, men det gør jeg ikke.
Og hvis du trives med lowcarb, så er det jo fint.
For mig er det bare vigtigt, at det er et oplyst valg 😊

DET ER IKKE 10.000 SKRIDT OM DAGEN, DER ER ANBEFALET!

De fleste har hørt, at man skal gå 10.000 skridt om dagen.
Eller ikke SKAL – men at det er optimalt (og dermed noget som alle bør stræbe efter – den tager vi senere).
Men når man gennemgår forskningen, er det ingen steder at finde.
Derimod så ligger tallet mellem 6.000-7.500 skridt om dagen (alt efter hvilke studier man ser på).

“Aaarh, så er der jo enormt mange verden over, der siger noget forkert!”

Yes!
Og nu skal du høre, hvor det ser ud til at være startet:
Et japansk skridttællermærke syntes, at tegnet for 10.000 på kanji ligner en mand, der går.
Så brugte de det i deres kampagne, og det blev spredt som en anbefaling til resten af verden!
(Jeg tror, at det kun kunne lade sig gøre, fordi 10.000 er et dejlig rundt tal).

“Okay, men er det ikke fint, at det ligger højere, måske endda bedst? Så går folk jo mere, og det er vel kun godt.”

For mennesker, der går meget som en del af sit arbejde (fx tjenere) eller virkelig elsker at gå, så er det måske nemt nok at gå 10.000 skridt om dagen.
Men for mange andre bliver det fuldstændig urealistisk at gå 1-1,5 times tur hver eneste dag hele livet ved siden af arbejde og børn (selv uden nogen af delene).
Og hvad sker der så, når målet er for højt?
Gør vi så alt det, vi kan, for at nå så tæt på som muligt?
Nej. Omvendt. Vi giver op.
Når vi alligevel ikke kan nå de 10.000 skridt, så kan vi lige så godt lade helt være.
Og det bliver ikke et aktivt valg. Det bliver en falliterklæring og et konstant forventningspres til sig selv om “i morgen!” eller “på mandag!”. At man SKAL nå at gå 10.000 skridt hver dag.
Alt sammen er noget, der skader forholdet til det at gå og dermed skaber yderligere modstand, en alt-eller-intet-fælde.

Der er altså mange af de anbefalinger, vejledninger og “gode råd”, der florerer, som har til formål at ØGE sundheden i befolkningen, men som gør det modsatte (ligesom at udskamme nogle for at være tykke i sundhedens navn. Den tager vi også senere 🤪).

Hvis vi lægger os på 7.000 skridt, er det både mere realistisk og overkommeligt, og måske kan man endda bedre tænke “men hey, det er faktisk halvdelen”, hvis man har gået 3500 skridt.

Og husk: Uanset hvad der ses som optimalt, er det ALDRIG det samme som, at det er noget, du SKAL!

ER MIKROOVN NOGET SKIDT?

En mikroovn kan gøre, at alt det med mad er nemmere.
Men der er mange, der enten er bange for at spise mad, der er opvarmet med mikrobølger, for at stå for tæt på ovnen, når den er tændt, eller ikke tør have en i huset på grund af stråling.

Så lad os lige få styr på det:

Inde i mikroovnen sidder der en magnetron – en dims der laver elektromagnetisk stråling.
Det går ind og vibrerer vandet i maden, og det er simpelthen det, der gør maden varm 😊

Det kan virke som noget farligt hokus pokus, at det kan gå så stærkt, men det er det ikke.

Der sidder IKKE stråling fast i maden bagefter. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre!
Og så skader opvarmningen ikke maden mere end gryder og pander.

I mikroovnen sidder et såkaldt faraday-bur.
Det er et strålingsbur, der sørger for, at der ikke kommer stråling uden for ovnen (det mørke filter du kan se i vinduet er en del af buret).
Dvs. det er IKKE farligt at være i nærheden af mikroovnen – heller ikke, når den er tændt.

Så alt i alt:
Der er INGEN grund til at bekymre sig.
Det er trygt og sikkert at bruge mikroovn som en hjælpende hånd i hverdagen (og weekenden).

SUKKER NEDBRYDER IKKE KOLLAGEN!

Der er mange, der påstår, at sukker nedbryder kollagen, ofte i forbindelse med salg af kollagenpulver/kosttilskud, men passer simpelthen ikke!

Misforståelsen kommer højst sandsynligt af, at det tyder på, at kollagen hurtigere bliver stivere end den naturlige proces, der følger med alderen, hvis man har for højt blodsukker konstant og det har man kun, hvis man har dårligt reguleret diabetes .
(Og måske er der et par bedre grunde til at tage hånd om sin diabetes end at forbedre sin hud ;))

Så har du ikke diabetes, så regulerer din krop altså helt selv dit blodsukker, så det hverken bliver for højt eller for lavt – helt uden, at du bekymrer dig om det eller spiser på en bestemt måde.
Fedt ik´?

“Hvorfor er det et problem, at der bliver sagt forkerte ting om sukker? Er sukker ikke bare noget skidt, som der er tusinde grunde til ikke at spise, så lidt misinformation gør vel hverken fra eller til?”

For det første er det ret problematisk at sige noget, der er direkte usandt for at sælge et produkt som løsning (fx beauty- eller detoxprodukter).

For det andet er der ikke noget usundt/farligt/fedende/giftigt/dårligt ved sukker, og det har skabt store problemer i form af spiseforstyrrelser, madstress og store vægtøgninger, at så mange tror det.
Men det emne kræver et helt indlæg for sig selv, så det må vente.

For nu vil jeg bare understrege:
Sukker nedbryder IKKE kollagen.
And that’s a fact 😊

PS
Jeg er også lidt ærgerlig over, at der er influencere, der ikke gør opmærksom på, at den effekt der KAN være ved at tage kollagenpulver (fx på appelsinhud) stopper, når man ikke tager pulveret længere.
Altså at det er et skjult livstidsabbonnement.
Jeg har gjort opmærksom på dette hos en af dem, som jeg ellers synes laver nogle rigtig gode ting, men jeg fik at vide, at jeg havde ret til min holdning, og at det er ens eget valg, hvad man skriver på sin profil.
Det er fakta, at effekten stopper, når tilskuddet stopper, og ja man vælger selv, hvad man vil skrive, men jeg så nu gerne lidt mere etik, SELV OM der er penge på spil.
Måske endda netop derfor!

HVOR MANGE MÅLTIDER OG HVORNÅR?

Hold da magle, hvor er der mange holdninger til, hvor mange gange man bør spise om dagen og hvornår.

Skal man spise 3 måltider om dagen?

Eller 5-6 måltider om dagen?

Eller faste?

Og er det bedst at spise morgenmad og ikke spise noget efter kl. 19.00?

Lad os lige få ryddet op i det:

🍏 Hvis du synes, at det er stressende, forstyrrende eller uudholdeligt at skulle vente længe mellem måltiderne, så er det bedre for dig at spise flere små måltider.

Fx. at spise noget mellem morgenmad og frokost og noget mellem frokost og aftensmad.

🍏 Hvis du synes, at det er stressende at skulle spise (og dermed planlægge, forberede og forholde dig til) mange måltider om dagen, er det bedst for dig med få, større måltider.

Fx. den klassiske med morgenmad, frokost og aftensmad.

🍏 Får du ro i krop og hoved af at faste, så gør det. Får du uro, koncentrationsbesvær og kvalme, så lad være!

🍏 Er du ikke sulten om morgenen, så får du kun ubehag og ekstra kalorier af at spise morgenmad (med mindre der er en anden grund, der opvejer disse, men det er ikke slankende eller sundt at spise morgenmad i sig selv).

Et eksempel for tre måltider om dagen kunne være at spise kl. 12.00, kl. 16.00 og kl. 20.00.

🍏 Har du ofte lyst til noget mere et par timer efter aftensmaden, så planlæg ud fra det.

Kalorier kan ikke klokken.

Nogle kan ikke sove, hvis de lige har spist. Andre kan ikke sove. hvis de ikke lige har spist.

Vi er f-o-r-s-k-e-l-l-i-g-e (chok!)

Det bedste er altså at tilpasse maden til DINE behov.

Der er ikke nogen sundheds- eller vægttabsgevinst ved at gøre det på en bestemt måde – kalorier er kalorier, uanset hvad tid og hvor mange måltider de indtages i.

Så det er heller ikke noget, du skal bruge unødige kræfter og kamp på for at kunne overholde, og det hele kan køre lidt mere smooth (og du slipper for en masse dårlig samvittighed, hver gang din sult eller andre behov får dig til at “fejle”).

DET SKAL TILPASSES DIG! IKKE OMVENDT

Uhørt forslag:
Det er mad og motion, der skal tilpasses DIG, og ikke dig der skal tilpasse dig en bestemt måde at spise og motionere på (hvis altså det er noget, der gerne skal glide lettere, holde på sigt og ikke være en umulig kamp).

Det bliver jeg sjældent populær af at sige, fordi alt for mange er overbevist om, at de er forkerte, som de er, og dermed er NØDT til at ændre sig selv for at passe ind.

Dermed føles det farligt, grænseoverskridende og nærmest provokerende, at nogen kommer og siger noget andet.

Men forestil dig, hvor meget lettere livet ville blive, hvis det var sådan, du tænkte?

Så ville du kunne få dig et kritisk filter, en “dørmand”, som kun lukkede de ting ind, som passer til dig og gør dig godt.

Du behøvede ikke engang blive irriteret eller frustreret, når andre gjorde noget andet eller havde en holdning om noget, du burde.

Eksempel: Måltidsantal

Nogle mener, at du skal spise 5-6 måltider om dagen, andre at du max skal spise 3 gange om dagen.

Så tager du stilling til hvor mange måltider, der passer dig.

Trives du bedst med at småspise lidt hele dagen og kan ikke spise så meget men bliver hurtig sulten igen, så er 5-6 små måltider nok det bedste for dig.

Synes du, at det er besværligt og kræver for meget planlægning, stillingtagen og forberedelse at spise mange gange og føler en ro i ikke at skulle tænke på mad længe, så er 3 måltider om dagen nok bedst.

(Eller 10 måltider om dagen/ét måltid hver anden dag, hvis vi lige skal trække det ud).

Eksempel: Motion

Nogle mener, at styrketræning er det vigtigste, nogle at det er konditionstræning, andre at det er antallet af skridt eller yoga.

Du tager din dørmand frem:

Hvad kan du lide? Hvad er dine erfaringer? Hvad er dine praktiske omstændigheder?

Hvis du hader at løbe, men du elsker at gå tur, så vælg det.

Hvis du ikke kan lide at være i fitnesscenter, men du godt kan lide badminton, så vælg det.

Kan det ikke fungere med motion i hverdagen, så vælg, at det kun er i weekenden.

Eksempel: Søde sager

Du har med hjemmefra, at der skal være fredagsslik og går og “holder ud” hver dag indtil fredag, hvor du spiser lige indtil, du får ondt i maven.

Måske er det bedre med lidt slik hver aften i stedet.

Tænk over det? ☺️

HANDLER DET OM STABILT BLODSUKKER?

Handler det om stabilt blodsukker?

“Hvis du har cravings om eftermiddagen, så er det, fordi dit blodsukker er lavt”.

“Din lyst til søde sager handler om, at du ikke har et stabilt blodsukker.”

“Hvis du spiser sukker, så stiger dit blodsukker meget og falder lynhurtigt til ned under normalniveauet. Så vil kroppen have det op igen hurtigst muligt ved at spise sukker.”

“Det er bedst at spise mange små måltider, så blodsukkeret er stabilt.”

Du har nok hørt en eller flere af de ovenstående ting.

Stabilt blodsukker er et emne, der har været meget fokus på de seneste år og er blevet “den hellige gral” inden for vægttab og sundhed.

Men hænger det virkelig sådan sammen?

Skal raske mennesker passe på sit blodsukker?

Er det løsningen på problemerne?

Er det forklaringen på overspisning?

Måske du allerede kan fornemme svaret, og ja, den myte bliver vi helt sikkert upopulære for at rydde op i, fordi så mange mennesker har gjort det til en karriere/mærkesag og/eller sagt det videre til andre.

Men uanset hvor provokeret og vred du bliver, så er misinformation aldrig vejen frem, så here we go:

🍩 Raske mennesker kan generelt IKKE mærke sit blodsukker. Der er andre forklaringer på det, du mærker.

🍩 Du har et stabilt blodsukker, selv hvis du ikke har spist i flere dage.

🍩 Kroppen tager sukker væk fra blodet, når det bliver for højt, og giver sukker tilbage til blodet, når det bliver for lavt – det tilpasses ift., hvad du spiser.

🍩 Raske menneskers blodsukkerudsving er ikke usunde og er ikke årsag til diabetes.

🍩 At tro på blodsukker som forklaring kan give en del negative konsekvenser.

Det var bare lige det 🙂