ZOOM UD (hjælp til overspisning)

Der er virkelig mange, der “zoomer ind” på maden, når der er et ønske om vægttab 🔎
Fx på hvor mange kalorier der er i, eller hvad maden består af ift. kulhydrat/stivelse/sukker/protein/grøntsager/fedt osv.

Forståeligt nok, da det er jo er det, vi bliver tudet ørene fulde med af diverse “kosteksperter” og “slankeguruer”.
Men det er ofte en fælde! ⛔️

Lad os sige, at du spiser kød og grøntsager.
Det giver meget mæthed for få kalorier, så teoretisk set er det “slankemad”.
Men hvad hvis det gør, at du ikke er mæt, eller at den manglende stivelse, sødme, fedt eller umami gør, at du ikke er sanseligt tilfredsstillet?
Så leder det sikkert til den der “jeg skal bare liiiiiige” snack-trang, som du så kan kæmpe mod hele aftenen.

Det vil ofte indebære en indre konflikt a la dette (med fx chokolade):
“Bare lige et enkelt stykke, det sker der jo ikke noget ved”
*Spiser et stykke*
“Okay ét mere og så er det slut”
*Spiser et stykke mere*
“OKAY ALLERSIDSTE, MEN DENNE GANG MENER JEG DET!!!”
*Spiser et stykke mere*
“Ej okay, nu kan jeg jo ligeså godt spise resten”
*Følelse af nederlag, opgiven, skam og skuffelse over sig selv* 😞

Det vil oftere være den spisning, der leder til et samlet kalorieoverskud.

Hvis man i stedet zoomer ud (og ikke kun ser på det ene måltid men på hele dagen), kunne man jo nå til en ny konklusion: At det mest slankende ville være at SKRUE OP for mængden af mad/kalorier/fedt/sukker/stivelse i måltidet, så du har den der “aaah”-følelse og er glad og tilfreds (og dermed ikke har brug for snack som “kompensation”) 🌱

Der kan selvfølgelig være andre ting, der gør, at du spiser om aftenen. Men at være fysisk eller sanseligt/sensorisk sulten hjælper næppe 🤪

Jeg ved godt, at det kan føles skræmmende, fordi det går imod vores forskruede kompas (uddyber senere) af, at det må være syndigt eller fedende, hvis mad smager godt, så kedelig mad føles som om, at man gør noget godt/at det er det rigtige.

Men man bliver altså ikke ved med at gøre ting, man ikke kan lide.
Så med mindre vægttabet kun skal være midlertidigt, så overvej at sætte nye krav til din mad – fx at det skal smage godt, at du skal blive mæt og at det skal være nemt.
Så må dine andre madregler vige 🤷‍♀️

KAN MAN HYGGE SIG UDEN AT SPISE?

Mange af os har det sådan, at det bare ikke er rigtig hygge, før der er en skærm og noget lækkert spiseligt (eller drikkeligt).
Den der “Aaah” -følelse af at NU er det weekend, nu har man fri, nu kan man ENDELIG give slip og elske livet for en stund.

Det skaber dog ofte konflikt i hovedet, hvis man også har et ønske om at tabe sig (eller spise mindre/anderledes af andre grunde).
Og så kommer den der: “Jeg starter på mandag”-tanke.
Men hvis hverdagene er straf for weekenden, så bliver behovet, for at give ekstra meget slip i weekenden, stærkere.

Jeg er klart tilhænger af, at man vælger at se på sine hverdage.
“Koster” de for meget, så du er helt smadret, når weekenden kommer (og har ekstra behov for hyggespisning)?
Kan der gøres noget ved det såsom at skrue ned for nogle ting, gøre nogle ting nemmere, droppe nogle ting eller andet?
(Det kræver ofte, at man ser angsten i øjnene, fordi den har fået dig overbevist om, at du SKAL fx lave mad fra bunden, gøre rent ofte, lade dine børn gå til tre forskellige ting osv.)
Kan man sørge for, at der også er hygge i hverdagen, så weekenden ikke føles som om, at man har holdt vejret i fem dage?
Det ville være “brandsikring” (skal nok uddybe i en senere post).

Og så til spisningen i weekenden:
Prøv at undgå fælden af at tro, at du bare kan tage maden ud af hyggen eller erstatte med gulerødder, skyr eller dadelkugler (det kan ende med, at du så spiser alt det lækre bagefter).
Hvad skal der til for, at du godt kan spise det, du virkelig godt kan lide uden dårlig samvittighed?
Kan maden få et “støttehjul” i form af brætspil, skærmspil, snak, bøger, strikning eller andet, så mængden kan være mindre for, at du er tilfredsstillet?
,
Når man ser fjernsyn, er man passiv modtager, så du kan både spise, fordi du “keder dig” (ikke har en aktiv rolle) og spise ekstra, fordi du er optaget af skærmen og dermed ikke registrerer din spisning (så kan det føles som om, at man aldrig bliver tilfredsstillet).
Og ja, nogle gange er det altså det, der skal til efter en hård uge, men så vælg det bevidst, så du ikke starter en masse skam bagefter, der kan dulmes med mad – og se bagefter på, om du kan bruge noget af det ovenstående 🌿