SUNDHEDSSTRESS (hjælp til overspisning)

Sundhedsstress. Det lyder paradoksalt, ikke? For stress er jo usundt.
Men det er desværre en utilsigtet konsekvens af:
– At der er så meget fokus på sundhed på en “one size fits all”-måde
– At der spredes forkert information om, hvad der er sundt/usundt
– At sundhed i større og større grad handler mere om at være “rigtig” end helbred og trivsel (så man vil tabe sig, spise sundt eller dyrke motion for, at andre skal synes godt om en).

Mange har det sådan, at der ikke er noget kritisk filter, der sætter spørgsmålstegn, når de får at vide, at noget er sundt eller usundt. Der er ikke nogen fornuft inde i dem, der siger, at det kan være, at det ikke passer, at det måske ikke er relevant, at det måske er for sort/hvidt til at kunne påstås, at der skal ses på, hvilke konsekvenser det har at tage det ind osv.

Ofte bliver det med det samme til en slags “tvang”. Altså at nu SKAL du spise xx eller dyrke motion på en bestemt måde, at nu MÅ DU IKKE spise xx, at nu er du NØDT TIL at ændre xx.

Mad, motion og vægt er jo bare nogle af områderne i livet.
Så er der arbejde/studie, parforhold, børn, hjemmet, venner, søvn osv.

Så hvis din jagt på sundhed i virkeligheden er drevet af frygt eller angst, hvis den er blevet til en masse “burde”-regler, du ikke kan overholde og hvis det fylder enormt meget, dræner og stresser dig, så er det ikke længere sundt.

Så et forslag herfra:
Start med at få ryddet op i din sundheds”viden”, altså i alt det du har hørt og fået at vide (og regn med, at det er en del).

Det er væsentligt nemmere at slippe reglerne om fx at faste, gå 10.000 skridt hver dag, drikke to liter vand, spise superfoods, spise morgenmad osv. eller at undgå sødemidler, e-numre, kulhydrater, frugt, sukker osv., når du finder ud ag, at der ikke er nogen grund til det.

Når forskningen kan fortælle dig, at sundhed slet ikke behøver at gøres så kompliceret og besværligt, kan du ånde lettet op og få mod til at vælge, hvad der passer ind i dit liv.

Det er virkelig dét værd at slippe for at blive drænet, fordi det fylder så meget. Og så er det helt fantastisk at opleve, at man ikke hele tiden fejler, for det kan være den mest usunde ting af dem alle: Konstant dårlig samvittighed og utilstrækkelighed.

HVAD BETYDER NORMALVÆGTIG?

“Normalvægtig” betyder IKKE:
– Sund
– Rigtig
… eller normal.

Sund:
Du kan ikke aflæse din sundhed på BMI-skalaen.
WHAT?????
HVA´?????
HVAFFORENFISK????
Nope.
Du kan være slank og usund, og du kan være tyk og sund (og vice versa), det afgøres af livsstil, genetik, økonomi, selvopfattelse osv.

Rigtig:
BMI siger ikke noget om rigtig og forkert.
Du er rigtig, uanset hvor helvede du ligger på den lorteskala.
Det er et faktum uanset, hvad du føler.

Normal:
Det er næsten det sjoveste (eller dummeste). “Normalvægtig” betyder ikke, at du er normal.
Normal betyder jo, hvad der er FLEST af, og der er flest mennesker i kategorien “overvægt”.
Så hvis du er overvægtig, er du normal.

Hvorfor fanden bruges BMI så verden over?
Fordi mennesker godt kan lide at gøre ting simple, uanset hvor komplekse de er.
Skalaen er lavet til at inddele hele befolkninger i grupper, ligesom man fx kunne gøre med øjenfarve for at se, om der er sammenhæng mellem vægt og andet (fx sygdomme).
Det er IKKE lavet til individmåling, og det er hamrende uheldigt, at det bliver brugt sådan.

Selvfølgelig er der er noget galt, hvis man ligger i enderne og har en BMI på 12 eller 50, men mon ikke man godt vidste det uden et tal?

Vi kan ikke få hele verden til at stoppe med at bruge BMI som måleredskab, men du kan stoppe med at bruge den til at slå dig selv i hovedet og synes, at du BURDE ligge et bestemt sted.
Er det ikke på tide?? 🤯

Ps. Lad nu være med at læse det som at jeg skriver, at det er forkert eller usundt at være normalvægtig. Please.