HVORDAN STOPPER JEG NÅR JEG ER I GANG? (hjælp til overspisning)

“Det er som om, at der er noget andet, der tager over, når jeg går i gang med at spise”.

“Det er ligegyldigt, hvor meget jeg prøver at stoppe mig selv, fortælle mig selv at det skal jeg ikke eller virkelig gerne VIL stoppe”.

“Bare lige ét stykke mere, én bid mere, en lille portion mere”.

“Jeg ved udmærket godt, hvordan jeg får det bagefter”.

“Jeg kan endda ofte mærke, at jeg er overmæt, har ondt i maven og kvalme, men kan alligevel ikke lade være”.

“Jeg bliver så vred på mig selv bagefter og føler mig total magtesløs.”

“Hvordan stopper jeg mig selv???”

Det her er en opsummering af de mange udsagn, som jeg har hørt mennesker fortælle om ang. overspisning.

Og lad mig svare på spørgsmålet:

Den måde, du stopper dig selv på, er ved at spise færdigt.

“Øh hvad?? Det giver jo ingen mening!”

I know. Lad mig forklare.

Når du er midt i en overspisning, så har et andet system i hjernen taget over.

Det er ikke længere dig, der har kontrol over din adfærd, og selvom det er fandens svært, så er den eneste mulighed for at få kontrollen tilbage, at du accepterer det og vælger at spise færdigt.

For hver eneste tanke om, at du skal stoppe, kan der skabes en trodsreaktion, som gør, at du tager et stykke mere.

Jo mere insisterende dine tanker er, om at du SKAL stoppe, jo stærkere er trodsreaktionen.

Det ender ofte i selvbebrejdelse, skam, ensomhed og lyst til at give op.

Dvs. i din iver efter at forsøge at spise MINDRE, kan du komme til at sørge for, at du spiser MERE.

Så vælg at spise færdigt, og når du er igennem, kan du prøve at undersøge, hvad det var en reaktion på.

Var du meget sulten?

Var du ked af det?

Var du træt?

Havde det været en hård dag?

Var det ren trodsreaktion?

Var du vred?

Så kan du bruge den ro, som maden har givet til at blive klogere og rent faktisk ændre noget.

Roen forudsætter dog, at du ikke bebrejder dig selv og dermed skaber nye følelser, ny panik og nye årsager til overspisning.

Ja, det er vanvittig svært og kompliceret, men så ved du i det mindste, at det ikke er dig, der er noget galt med 🌿

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *