”JEG FORSTÅR DET IKKE” (hjælp til overspisning)

Mange, der arbejder sig ud af overspisning, starter der, hvor de ikke forstår, hvorfor de spiser og “slutter” der, hvor de forstår hvorfor OG kan ændre det.

Men imellem de to er der en periode, hvor man forstår hvorfor men IKKE kan ændre.
Det kan man vel kalde “bevidsthedens forbandelse” eller lignende.

Det er enormt frustrerende, og hvis man ikke er forberedt, kan den proces skabe endnu stærkere skam, dårlig samvittighed og selvbebrejdelse end, da man ikke forstod hvorfor (og man risikerer at give op).

Eksempler:
“Jeg registrerede min lyst til at spise og mærkede, at jeg ikke var sulten, men at jeg kedede mig.
ALLIGEVEL gik jeg ud i slikskabet.”
Eller:
“Jeg vidste godt, at jeg var vred og ked af det over min mors kommentar, men jeg spiste alligevel, hvor jeg i stedet burde have sagt fra og have ladet mig selv græde.”
Eller:
“Jeg kunne mærke, at det var trætheden, der gav mig lyst til snacke, men i stedet for at hvile mig endte jeg i kiosken.”

Men det er en fast del af processen, hvor fokus med fordel kunne være på det kæmpe skridt, at du opdagede og forstod både, HVAD der foregik og HVORFOR.

Så i stedet for alt det “burde” og “er jeg dum eller hvad?”, og “jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare …” Så accepter, at processen tager tid, og vær nysgerrig over for, hvad der kan gøre det nemmere enten vælge at spise (når der ikke er andre muligheder “indenfor rækkevidde”) eller at gøre noget andet (eller en blanding).

Det vigtige er, at det er DIG, der vælger aktivt.
Det er det bedste værn mod en ny omgang følelser, som kræver endnu mere mad at dulme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *