HVAD GØR DU BAGEFTER? (hjælp til overspisning)

I arbejdet med overspisning handler det om at forstå behovet, man forsøger at stille med mad, for enten at vælge maden bevidst, vælge noget andet eller en blanding.
Men noget, som mange ikke ved, ikke forstår eller glemmer, er, at man VIL “fejle” utallige gange i processen.

Når man ender med at slukke ildebranden med mad uden selv at have valgt det, så kommer den farlige efterreaktion, nemlig skam (dårlig samvittighed).
Det er en NY ildebrand, som leder til et forfærdeligt mix af blandt andet dårlig samvittighed, opgiven og “ad se, hvor klam min krop er”-tanker.
Den ildebrand vil dermed kræve en ny omgang mad for at blive slukket, og sådan kan det fortsætte.

Derfor er det uhyre vigtigt at have en plan for præcis, hvad du vil gøre EFTER en overspisning for, at du får reaktionen stoppet.

Skal du snakke med nogen? Gå en tur? Distrahere dig selv? Sove? Høre musik? Lave håndarbejde? Havearbejde? Synge? Danse? Skrive ned? Slå i puden? Gøre rent? Lægge en hånd på maven? Gå i bad? Trække vejret dybt?

De(n) handling/handlinger du planlægger til bagefter, skal gøres så nemme og ubesværede som muligt, så du har større chance for rent faktisk at gøre det (det er nemlig svært at huske eller overtale sig selv, når selvbebrejdelses-symfonien er i gang, men øvelse gør mester).

Den er ekstra svær, fordi man har en opfattelse af, at man så overspiser MERE, fordi det synes som om, at det gør det mere okay at overspise.
Men tværtimod.
Det gør for det første, at du ikke er bange for, AT det sker, at du ikke panikker på samme måde, IMENS det sker, at du bedre kan nyde spisningen og måske pludselig mærker behovet forsvinde undervejs (eller prøver noget andet af undervejs).

Og ofte så gør man jo tingene, FORDI de er forbudt, så det med at tænke: “Jeg må ALT andet end at spise”, er ofte en fælde!

Eks:
“Du må IKKE spise slik!!”
“Nej. Du gør det ikke!!”
“NEJ, SIGER JEG”
*Spiser et par stykker*
“NOOOO, nu gjorde du det fandme. For helvede!! Nå, men så kan det også være lige meget ”.
*Spiser resten i afmagt*.

Så lav en plan for, hvad du vil gøre efter en overspisning for både at tage dig af situationen, der er før, under og efter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *